A-mål søg

 

Størrelse på fortelt - sådan vælger du

Går du med tanker om at investere i et fortelt til din campingvogn? Det kan kræve lidt opmåling at finde ud af, netop hvilke fortelte der passer til netop din størrelses campingvogn. Du kan læse med i denne guide og få mere viden om:

  • Alt omkring størrelse på fortelt
  • Hvordan du måler op til det
  • Hvordan det sættes op
  • Hvordan du skal lægge det sammen 
  • Hvordan du bedst vasker det

Hvilket fortelt passer til min campingvogn?

Der er flere ting, du skal undersøge for at finde ud af, hvilket fortelt der passer til din campingvogn. For det første kommer det an på, hvilket slags fortelt du skal have. 

Normalt måler du det, der kaldes for omløbsmålet - også kaldet for A-mål - for at finde den rette størrelse. Det vil sige målet, der går hele vejen omkring din campingvogn. Fra jorden på den ene side og gennem skinnen på din campingvogn og til jorden på den anden side igen - ca. 30-35 cm ud til hver side. 

Skal du have det, der kaldes for et deltelt? Så måler du også fra jorden på den ene side og op langs skinnen, men i stedet slutter du målet, der hvor teltet skal gå til - f.eks. lige efter din dør på campingvognen. 

Hvilket fortelt skal jeg vælge?

Der findes mange slags fortelte. Og dét at finde en god størrelse på fortelt afhænger af, hvad du skal bruge det til. Skal det være til overnatningspladser og med lukket kabine? Eller vil du blot have et åbent fortelt, hvor du kan sidde i læ i dine behagelige campingstole? Der er flere gode muligheder, og du kan se nærmere på alle disse i vores webshop. 

Hvordan måler man fortelt?

Når du skal mål størrelse på fortelt, er det din campingvogn, der skal måles. Du skal primært fokusere på det, der kaldes for A-mål - som beskrevet ovenfor. Når du har målt dette, kan du kigge nærmere på de forskellige mål på teltene og nemt finde et, der matcher dine dimensioner på campingvognen. 

Du behøver ikke nødvendigvis at have et langt målebånd, når du skal måle op på campingvognen. Du kan blot bruge en tynd snor og så måle denne efterfølgende. Det er derfor overhovedet ikke svært at måle op til fortelt selv. 

Hvordan lægger man fortelt sammen?

Ligesom med ethvert andet et telt er det vigtigt at få luften ud af det. Ellers kommer det til at fylde langt mere, end da du pakkede det ud. Hvis det har regnet, er det også fordelagtigt at lade det ligge og tørre i et par dage, inden du pakker det sammen. Så du kan opbevare det tørt og uden fugt indtil næste sæson. 

Hvordan sætter man fortelt op?

Et fortelt kan være svært at sætte op for den utrænede campist. Der følger dog altid en samlevejledning med til teltet, som du kan gå ud fra. Holder du dig til denne, skulle du gerne kunne opsætte forteltet optimalt op. Ved nogle større fortelte kan det være en god idé at være mere end én person til at sætte det op. Det gør det nemmere, og det går også hurtigere med opsætningen.

Hvad vasker man fortelt med?

Et fortelt står sjældent en hel campingsæson uden at blive beskidt. Det kan være små pletter, snavs eller skidt. Fugleklatter, muddersprøjt eller lignende. Du kan vælge selv at vaske teltet med en effektiv teltrens og lade det tørre godt, inden det pakkes sammen. Men du kan med stor fordel også vælge at sende det til professionel vask. Hvad du skal vælge afhænger af, hvor meget forteltet trænger til at blive rengjort. 

Find din størrelse på fortelt hos CF Horsens! Vi forhandler et væld af forskellige fortelte i alskens størrelser og designs. Med én eller flere sovekabiner eller blot som åbent fortelt til at sidde og hygge ved havebordet i læ. Se nærmere på de mange modeller i vores online sortiment. Vi tilbyder gratis fragt ved køb over 1000 kr., altid sikker betaling og selvfølgelig 30-dages returret på din ordre. 

 

Copyright © 2021 Campstuff. All rights reserved