Indlæser...
Swipe to the left

Er dit fortelt klar til vinteren?

Er dit fortelt klar til vinteren?
29. september 2016

Inden du pakker dit telt væk indtil næste campingsæson går i gang, er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvordan du bedst opbevarer et fortelt. Det er med til at sikre, at teltet holder i så mange år som muligt uden at tage skade af at have været opbevaret forkert. Vi har samlet nogle gode råd til dig her hos Camping & Fritid Horsens, som vi er sikre på, at du og dit fortelt vil kunne få megen glæde af. Der er tale om simple forholdsregler inspireret af teltproducenten Isabella, som du nemt vil kunne implementere i din klargøringsrutine, når sommeren går på hæld.

Det er de færreste campister her i Danmark, der camperer om vinteren. Derfor skal telte og udstyr for mange campisters vedkommende pakkes væk og opbevares vinteren over, når campingsæsonen slutter sensommer/efterår.

Vask og tør dit telt

Inden du pakker dit telt væk, anbefaler vi altid her hos Camping & Fritid Horsens, at du først og fremmest vasker teltet og hænger det til tørre. Et fortelt kan hurtigt blive beskidt og nusset, når det bruges sommeren over. Giver du teltet en grundig rengøring, inden det pakkes væk for vinteren, er du sikker på, at det ikke tager skade af det skidt og snavs, der måtte have samlet sig i krogene, og så er det rarere at kunne pakke et frisk og rent telt ud, når det igen skal tages i brug. Sørg for, at teltet er helt tørt, inden det pakkes sammen.

Reparationer

Hvis teltet skulle være blevet pådraget små skader, så sørg for at få disse repareret. Hvis teltet pakkes sammen med eventuelle skader, risikerer du, at skaderne forværres. At pakke ned efter endt campingsæson handler desuden også om på forhånd at gøre sig klar til den næste sæson, og her er der ikke meget ved at pakke et ødelagt fortelt ud.

Her hos Camping & Fritid Horsens har vi desuden også gode erfaringer med, at ethvert telts levetid forlænges, hvis man sørger for at pleje stålstellet. Hertil findes der flere forskellige midler til formålet. Vigtigt er det igen, at stellet gøres grundigt rent og pakkes korrekt sammen, så du undgår rustproblemer. Skift eventuelt mørnede gummiringe og -samlinger ud ved samme lejlighed.

Opbevaringssted

Ligesom teltet og stellet skal være fuldstændigt tørt, inden det pakkes sammen, skal det selvfølgeligt også opbevares et tørt og ventileret sted. Her hos Camping & Fritid Horsens har vi set kedelige eksempler på, at telte er blevet ødelagt vinteren over, fordi de har ligget et fugtigt eller dårligt ventileret sted. Brug altid den medfølgende pose, som forteltet leveres i. Så er du sikker på, at det pakkes og opbevares korrekt.

Følger du disse forholdsregler, når du pakker dit fortelt sammen efter endt campingsæson, er vi sikre på, at du vil finde, at teltet holder i mange år.

Husk desuden, at producenter som Isabella tilbyder dig 1 års ekstra garanti, når du registrerer dit nye Isabella fortelt gennem deres særlige Isabella Club. Det råder vi alle vore kunder til at gøre, når de køber et nyt Isabella telt her hos Camping & Fritid Horsens.

Når du har fulgt disse råd fra Camping & Fritid Horsens og producenten Isabella og pakket dit telt godt sammen, er der ikke andet for end at vente på, at den næste campingsæson bliver skudt i gang, så du igen kan tage teltet i brug. Vi ønsker dig god fornøjelse!

Posted in: Camping guides
Copyright © 2018 Campstuff. All rights reserved