Indlæser...
Swipe to the left

Lækker camping mad for alle

Lækker camping mad for alle
14. juni 2018

Nyd din grillmad i det fri på camping

Grill og camping går hånd i hånd. Både i praksis, men også stemningsmæssigt. Det er hyggeligt, lækkert og ligetil. Og alle kan være med! Et klassisk og sikkert hit i den sammenhæng er for eksempel sprøde, lære og samtidig saftige grillspyd. Kombinerer man friske grøntsager og frugt fra lokalområdet med noget saftigt og smagfuldt kød, bliver grillspyd hurtigt til en farverig, sjov og lækker oplevelse for hele familien. Og det er kun starten, for når det kommer til grillmad på campingferien, er det kun fantasien der sætter grænserne.

Man kan jo vælge at tage en del med på forhånd, men man kan også vælge at udforske lokalområdets lækkerier, hvilket særligt kan være spændende, når man for eksempel camper i syden. Er du i tvivl om, hvor du skal tage hen, kan du eventuelt finde inspiration til din næste campingdestination her.

Lækker camping mad

De fleste campingpladser har efterhånden også nogle gode grillområder til rådighed, hvor man kan være fælles omkring oplevelsen. Det skaber desuden en helt særlig og fantastisk idyl på campingpladsen, når man kan høre grillens gnister synge blidt i aftensolen. Ønsker man fuld fleksibilitet og frihed når det kommer til grillen, kan det dog være en god idé at have noget udstyr med på forhånd. På den måde er man også sikret, at kvaliteten er i top, så man ikke skal håndtere unødvendigt besvær, når der skal grilles. Mangler du en grill eller udstyr dertil, kan du med fordel finde det her.

Fang helt frisk fisk - direkte fra søen til grillen på din campingferie

Noget af det lækreste man kan smide på grillen på campingturen er muligvis frisk fisk. Og det er der heldigvis rig mulighed for at få på rigtig mange campingdestinationer, hvor du ikke engang skal i fiskehandleren, men kan hente de friske varer direkte fra havet eller søen. Der er nemlig rigtig mange campingdestinationer som er placeret tæt på sø eller hav, hvor der er mulighed for at fiske. Også i Danmark er der flere campingpladser, der ligger lige op ad charmerende fiskesøer. Så er man til alt godt fra havet, er camping mad lige sagen. Camping mad er både nemt og lækkert!

Camping bål i det fri

Smag på nostalgien eller få sjove nye ideer til camping maden

Hyggelige og mindeværdige stunder omkring et fælles bål er ikke et sjældent syn, når man er ude og campere. De fleste campingpladser har nemlig efterhånden områder, hvor der er bålplads, og dermed også mulighed for at lave bålmad. Og her dukker alle de nostalgiske og sjove madoplevelser op, såsom snobrød, ristede skumfiduser og bålsuppe. Lækkerier som for mange ikke kun ligger godt i maven, men også i hjertet. Her kan man også finde på sjove alternativer, der passer perfekt til camping og pepper maden lidt finurligt op. Man kan for eksempel købe bageklar croissantdej på dåse super billigt, og så sno croissantdejen omkring et grillspyd - og vupti, så har man en lækker bål snack, hvor man eventuelt kan tilføje lidt kanel eller sukker, hvis man har lyst.

Sund camping mad kan også være nemt

Ja, mulighederne er tæt på endeløse, når det kommer til camping mad, og ligeledes er der også rig mulighed for at spise sundt, når man er på camping. Mange forbinder camping mad med store pølser, bacon og fed kartoffelsalat. Og mens disse bestemt også har sin plads på campingpladsen, er det blot et tilvalg - og faktisk slet ikke i mangel på andet. Grillmad og camping mad kan nemlig ligeså vel være frisk grillet fisk, lækre salater og måske sprøde grillspyd fyldt med lokalområdets frugt og grønt. Så er man ikke til den lidt tungere kost, kan man sagtens også få nem, lækker og sund mad, når man er på camping. Et andet lille smart trick til en nem og sund snack på campingferien, er hvis du udhuler et æble, så fylder det med studentermix og bager det på bålet. På den måde får du en dejlig, men også forholdsvis sund snack.

Camping bål Lækker og sund camping mad

Gør madlavningen lettere med det rette campingudstyr

Har du været på camping mange gange, er du måske ved at have rimelig godt styr på, hvad du skal forvente, og hvad du skal have med og lignende. Der kan selvfølgelig være forskel på, hvad der er nødvendigt alt efter, hvor i verden man tager hen, men det er altid rart at have noget godt udstyr til camping maden med. Skal du omvendt til at begive dig ud på dit første campingeventyr, er det måske helt ukendt territorier for dig, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal have af forventninger i forhold til mad, og om man skal have noget med på forhånd. Som nævnt er der mange campingpladser, der både har grill- og bålpladser, men ønsker du at bruge disse, skal du selvfølgelig have noget udstyr med dertil. Det kan være alt fra smart camping bestik, køkkenudstyr, kogesæt, pander og kedler. Du kan i det hele taget danne dig et godt overblik over, hvad der kan være godt at have med på din campingtur på siden her, hvor vi gennemgår en let og smart camping guide, der også inkluderer en pakkeliste. Er der noget bestemt campingudstyr du mangler til madlavningen, kan du næsten med sikkerhed finde det her til en god pris. Vi, hos Camping & Fritid Horsens, håber, at du får en helt fantastisk campingtur med nogle uforglemmelige oplevelser – og selvfølgelig med lækker camping mad i lange baner!

Posted in: Camping guides
Copyright © 2018 Campstuff. All rights reserved