Isabella Outdoor Life

Isabella Outdoor Life

Det er med stor glæde, at vi her på siden kan præsentere dig for et af de nyeste tiltag fra Isabella. Det drejer sig om deres spændende Outdoor Life serie, der er blevet præsenteret under deres ”Feel free” slogan. Outdoor Life sortimentet består af funktionel beklædning til camping og friluftsliv til både damer og herrer. Der er blandt andet lækre jakker, veste, windbreakers, fleecetrøjer, regnsæt, regnjakker og regnponchoer til både ham og hende at finde i et flot design og de bedste, tekniske materialer herunder.



Outdoor Life fra Isabella

Isabella har i mange år været en af de producenter, der hele tiden skubber til grænserne for, hvad man som campist kan forvente sig af sit udstyr. Produkterne fra denne producent har altid været af en glimrende kvalitet og udført i et fuldt funktionelt design, der har cementeret Isabellas plads blandt vore førende leverandører her hos Camping & Fritid Horsens. Den nye Outdoor Life tøjserie fra Isabella er bestemt ikke nogen undtagelse, men fortsætter denne stærke tradition og åbner op for helt nye muligheder for campister og friluftsentusiaster, når det kommer til moderne outdoor beklædning.

Det er en sand fornøjelse at præsentere Outdoor Life serien fra Isabella her hos Camping & Fritid Horsens, fordi vi ved, at produkterne herover vil leve op til vore kunders høje forventninger. Det er samtidig en spændende ny mulighed for os her på webshoppen at kunne tilbyde beklædning og tilbehør til outdoor aktiviteter, hvor det førhen har været campingvogne, telte og campingudstyr, der har været vores hovedfokus.

I sortimentet herover finder du de splinternye produkter i Outdoor Life serien fra Isabella. Der er tale om flot tøj og tilbehør til damer og herrer, der ynder at campere og dyrke forskellige aktiviteter ude i naturen. Uanset om du tager på campingferie flere gange om året, eller du nyder at gå lange ture i de lokale naturområder, vil du helt sikkert kunne få megen god brug ud af tøjet fra Isabella herover.

Isabella har arbejdet ud fra et ønske om at kunne tilbyde kunderne let og fleksibelt tøj, der kan modstå al slags vind og vejr. Derfor er kun de mest tekniske materialer og tekstiler blevet anvendt i kollektionen, der blandt andet rummer nogle super lette, men stærkt varmeisolerende jakker og veste med lækkert dunfyld. Det samme gælder de flotte windbreakers i strik samt de anvendelige fleecetrøjer, der er gode under overtøjet eller som overgangsjakke. Alle pasformerne sidder lige i skabet, og lader dig bevæge dig frit og ubesværet.

Til de regnfulde dage finder du de vand- og vindtætte regnjakker til både damer og herrer, der har en praktisk hætte, som kan give yderligere læ for regn og vind. Som et ekstra valg inden for kategorien regntøj har Isabella også valgt at føje en flot regnponcho til deres Outdoor Life sortiment. Regnponchoen skærmer godt af for vind og regn samtidig med, at den giver god bevægelsesfrihed, for eksempel når du cykler.

Outdoor Life sortimentet fra Isabella er stadig nyt, men det skal blive spændende at se, hvilke nye produkter mærket præsenterer, når produktlinjen sidenhen udvides. Der er allerede lagt op til et rigtigt lækkert og voksende sortiment af tøj til camping, outdoor og fritid.

Har du spørgsmål til tøjet eller tilbehøret fra Isabella herover, er du altid mere end velkommen til at ringe til os på tlf. 75 75 71 74.